Første Verdenskrig og dens konsekvenser
Foredrag ved Nils Arne Sørensen, professor, Institut for Historie, Syddansk Universitet
Startskuddet - i bogstaveligste forstand - til Første Verdenskrig var det morderiske attentat mod den østrisk-ungarske tronfølger Franz Ferdinand og hans kone Sophie under deres besøg i Sarajevo den 28. juni 1014. Drabene udløste hidtil tøjlede spændinger mellem staterne i det centrale Europa. Krigen, der efter - i hvert fald tyske - planer, skulle have været kort trak ud og blev på vestfronten en opslidende stillingskrig. Tyskland blev "slidt op" først og underskrev våbenhvilebetingelser den 10. november 1918 i en jernbanevogn i Compiègne i Nordfrankrig. Våbenhvilen trådte i kraft den 11.11. 1918 kl. 11, altså i år for 100 år siden.
Fredsslutningen året efter blev nærmest et diktat fra de sejrende magters side med så store krav til de tabende magter - ikke mindst Tyskland, at det er nærliggende, at se den som den gnist, der tændte lunten til starten af Anden Verdenskrig eller som Nils Arne Sørensen udtrykte det: "De to krige kan ses i sammenhæng som en ny europæisk 30-årskrig".
Våbenhvilen og fredsslutningen førte til store forandringer i Europa, nye lande opstod, nye grænser tegnet, fx blev det tyske Elsass til det fransk Alsace og Danmark fik Sønderjylland tilbage, men der skete også store politiske, sociale og adfærdsmæssige ændringer, som har betydning i dag:
Fredsslutningen året efter blev nærmest et diktat fra de sejrende magters side med så store krav til de tabende magter - ikke mindst Tyskland, at det er nærliggende, at se den som den gnist, der tændte lunten til starten af Anden Verdenskrig eller som Nils Arne Sørensen udtrykte det: "De to krige kan ses i sammenhæng som en ny europæisk 30-årskrig".
Våbenhvilen og fredsslutningen førte til store forandringer i Europa, nye lande opstod, nye grænser tegnet, fx blev det tyske Elsass til det fransk Alsace og Danmark fik Sønderjylland tilbage, men der skete også store politiske, sociale og adfærdsmæssige ændringer, som har betydning i dag:
* Kvindernes ligeberettigelse i samfundslivet blev godt hjulpet på vej, da de under krigen måtte udføre det arbejde i industrien og landbruget, som mændende havde måtte forlade, da de blev sendt indkladt til krigstjeneste.
* Den kemiske industri fandt på ny metoder til frembringelse af fornødenheder, da krigen skabte knaphed på råstoffer.
* Behandlingen af sårede soldater førte til store fremskridt inden for især kirurgien, men der opstod også en erkendelse af behov for behandling af soldater, som krigen havde påfør psykiske men - på den tid kaldet "granatchock".
* På de tekniske område gik fx flyvemaskinen fra at være betragtet som et stykke legetøj for voksne til det, vi kender i dag med hovedvægt på transport, men også med mange andre specielle anvendelser.
Det var især disse konsekvenser Nils Arne Sørensen vil redegøre for i foredraget.
og skrevet denne bog (3. udgave udvidet og omredigeret i henhold til den nyeste forsknings resultater)
Foredraget belv holdt i samarbejde med