På Rosenborg befinder sig et påskeæg, som zar Alexander III og hans zarina, danskfødte kejserinde Dagmar, sandsynligvis har kendt. Zaren har villet give hende et lignende i forbindelse med påsken 1885, og opgaven med at fremstille det blev givet til en af de russiske hofjuvelerer, Fabergé, der fremstillede et, som zaren må have syntes om. Dette første æg ser ud som et almindeligt hønseæg, men åbner man det, indeholder det en æggeblomme i guld, og denne æggeblomme kunne åbnes, hvorved en høne kom til syne. Hønen kunne igen åbnes, og ud kom en guldring med en rubin.

Hermed var den tradition skabt, at kejserinden hvert år af sin mand modtog et påskeæg indeholdende en overraskelse, og ægget blev hvert år fremstillet af firmaet Fabergé.

Zar Alexander III døde i 1894, men hans efterfølger, Nikolaj II, fortsatte faderens tradition. Han fik endog fremstillet to æg hvert år, da hans kejserinde Alexandra også fik et, og de sidste æg blev fremstillet i revolutionsåret 1917. Ialt blev skabt  52 kejserlige æg, men 7 mangler. Sovjetregeringen solgte nemlig mange af æggene til udlandet i 1920’erne, men det hænder stadig, at forsvundne æg eller overraskelserne dukker op.

Ædelstenene i Fabergé æggene er ikke i sig selv så kostbare, men de er helt enestående ved en fuldstændig suveræn anvendelse af materialer, ved deres genialitet og deres idérigdom. De er udtryk for det ypperste juvelerhåndværk, man nogensinde har set.

Bjarne Steen Jensen, uddannelsesleder ved Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole, præsenterer æggene, deres udformning og deres historie. Få et indtryk af dette spændende hjørne af kunsthistorien!

Foredraget er arrangeret i samarbejde med:

og