Demokratiet i Danmark møder i disse år udfordringer, det ikke var udsat tidligere, Brydninger mellem ideer og tanker i samfundets institutioner og indretning har der altid været, de har blot givet liv til demokratiet og ikke svækket en udbredt tillid mellem folk og mellem folk og politikerne. Nu betyder udviklingen, globaliseringen, flygtninge- og emigratstrømme, men også en individualisering, at vores demokrati udfordres.
Politikere til Folketing og kommunal- og regionsbestyrelser kommer traditionelt fra medlemsskaren i vælgerforeninger, men medlemstallet i disse er faldende, dvs. at der bliver stadigt færre at vælge mellem, når der skal opstilles kandidater. I et land, hvor der ikke skal ret mange med en fælles interesse til, før de danner en forening, er den faldende tilslutning til vælgeforeningerne udtryk for, at det er sværere at samle folk om de grundlæggende ideologier vælgerforeningerne er udsprunget af. Befolkningen er blevet mere individorienteret, den deler sig efter indstilling til enkeltsager. Denne udvikling stiller bl.a. spørgsmålet, Hvordan skal fx kandidater til de forskellige politiske organer findes? - Detter er blot en af de udfordringer, der i disse år er for demokratiet.
I en serie på tre foredrag søges belyst vores demokratis nuværende tilstand og funktionsmåde og dets evne til at møde de udfordringer, det udsættes for.
Foredragsholdere er: Professor Peter Bjerre Mortensen, fhv. formand for Folketinget Henrik Dam Kristensen og chefredaktør for Politiken Christian Jensen
Alle tre foredrag foregår på Grindsted Gymnasie- og Erhvervsskole, hvor i øvrigt både Peter Bjerre Mortensen og Christian Jensen har gået.
Deltagerprisen er 50 kr. pr. foredrag.
Tilmelding til de enkelte foredrag heunder
Foredragene er tilrettelagt i samarbejde med
Ved professor Peter Bjerre Mortensen, Institut for statskundskab, Aarhus Universitet
Det danske folkestyre er effektivt. Det reagerer på både små og store samfundsproblemer, fordeler penge og ressourcer og vedtager ny lovgivning. Meget sker i højt tempo og med bred politisk opbakning. En sådan effektivitet er en styrke, der bør værnes om, for et handlekraftigt folkestyre er ingen selvfølge.
Men folkestyret kan også blive for effektivt. Grundighed og omtanke kan have trange kår, de folkevalgte kan have svært ved at følge med, embedsværket kan blive stresset, og resultatet kan blive politik, som ikke reelt løser de problemer, den skulle.
Dette dilemma mellem effektivitet og omtanke tages under behandling i dette foredrag, hvor Peter Bjerre Mortensen med afsæt i sin egen forskning giver en status på det danske folkestyres aktuelle tilstand.
Peter Bjerre Mortensen er opvokset i Billund og er student fra Grindsted Gymnasium.
Tilmelding til dette foredrag - 50 kr.: https://billundbib.dk/arrangementer/foredrag-litteratur/det-effektive-folkestyre
Ved fhv. minister og formand for Folketinget Henrik Dam Kristensen
Mangeårig politiker og fhv. formand for Folketinget Henrik Dam Kristensen: I foredraget vil jeg komme ind på den udvikling, der er sket i de godt 30 år, jeg var medlem af Folketinget. Herunder pressens rolle og effekten af nye sociale medier for det parlamentariske arbejde. Angreb på embedsmænd i den offentlige debat. Jeg beskriver hverdagen som MF’er, minister og Formand for Folketinget. Hvordan bliver et lovforslag til, og hvordan foregår arbejdet i udvalgene. Folketingets mulighed for kontrol af regeringen. Jeg forsøger at komme bag om nogle af de ting, som man måske ikke tænker så meget over i hverdagen.
Tilmelding til dette foredrag - 50 kr.: https://billundbib.dk/arrangementer/foredrag-litteratur/demokratiet-set-fra-christiansborg
Ved chefredaktør Christian Jensen, Politiken
Ofte river de hovederne af hinanden i ophedede debatter, men hvordan er forholdet mellem presse og politikere i dag? Chefredaktør på Politiken, Christian Jensen, tager jer med ind i det journalistiske og politiske maskinrum fra sin udsigtspost på Rådhuspladsen og jævnlige gang på Christiansborg.
Christian Jensen er opvokset i Grindsted og er student fra Grindsted Gymnasium.
Tilmelding til dette foredrag - 50 kr.: https://billundbib.dk/arrangementer/foredrag-litteratur/forholdet-mellem-presse-og-politikere-i-dag