Folkeuniversitetet i Billund, klik.
Live-streaming på Grindsted Gymnasium & HF - efterår 2019
På følgende datoer er der live-streaming på Grindsted Gymnasium & HF, Tinghusgade 20, 7200 Grindsted.
Foredragene finder sted kl. 19-21.
Der er ingen tilmelding og deltagelse er gratis..
 
Klik her for at hente programmet i pdf - lige til at hænge op på opslagstavlen
 
Programmet er følgende:
 
Tirsdag den 8. oktober kl. 19-21
På rumkrydstogt ud i Solsystemet
Forelæser: professor i astrofysik Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
 
Vi drager på et rumkrydstogt og oplever en række fascinerende naturscenerier i Solsystemet. Vi
besøger planeter, deres måner og småplaneter, asteroider og kometer, hvor betagende billeder og
målinger afslører verdener, som er meget forskellige fra Jordens.
I foredraget tager vi på et enestående rumkrydstogt til en række fascinerende og smukke
naturscenerier i Solsystemet. På en tænkt rejse fra Jorden besøger vi en række af planeterne, deres
måner og småplaneter, asteroider og kometer, og ved hjælp af billeder og målinger, foretaget af en
lang serie af rumsonder, vil vi se nærmere på verdener, som er meget forskellige fra vores egen
planet, Jorden.
De sidste års forskning har åbenbaret nye egenskaber ved Solsystemet: Det har vist sig, at
Solsystemet har en langt større diversitet og mangfoldighed af fænomener, end man forestillede sig
var muligt.
Vi begynder turen med at besøge overfladerne på Venus og Mars, hvor vi skal besøge lavasletter,
store isgletsjere og enorme kløfter. Vi fortsætter ud i Solsystemet og ser på Jupiter og dens måner
med kæmpevulkaner og dybe have under tykke iskapper. Ved Saturn ser vi på dens enorme
ringsystem og besøger dens måne, Titans, kolde overflade, inden vi bevæger os ud i det frosne, ydre
Solsystem, hvor vi skal se på ismåner, dværgplaneten Pluto og den fjerne iskolde Ultima Thule.
Alle objekters bevægelser i Solsystemet – både planeters, måners og rumsonders – kan beskrives ud
fra kendskab til tyngdekraften, raketligningen og viden om positionerne af objekterne i forhold til
hinanden. I 1687 beskrev Isaac Newton tyngdekraften matematisk og formulerede i værket
Principia bevægelsen af objekter under påvirkningen af tyngdekraften. Det er i dette værk, at
tyngdekraften formuleres som en universel kraft, der virker mellem alle objekter, som har en masse.
I foredraget vil vi også se på, hvordan planeters, måners og rumsonders baner afhænger af
tyngdekraften, og hvordan man præcist kan beregne, hvilken bane en rumsonde vil følge på sin
rejse rundt i Solsystemet.
Foredraget bliver illustreret med et væld af betagende billeder fra NASA og ESA's rummissioner.
 
 
Tirsdag den den 22. oktober kl. 19-21
Snedige bakterier
Forelæsere: lektor i mikrobiologi Rikke Louise Meyer, Interdisciplinary Nanoscience Center, iNANO, Aarhus Universitet og professor i mikrobiologi,
Lars Peter Nielsen, Center for Elektromikrobiologi, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
 
Bakterier er ikke bare små encellede kræ. De danner organiserede samfund med avancerede
arbejdsfordelinger, konkurrence, krig, alliancer, elektriske ledningsnet og massekommunikation.
Hør om gode og onde biofilm samt besynderlige elektriske bakterier.
Bakteriers beskedne størrelse gør, at de fleste mennesker nok tænker på dem som simple, encellede
organismer. Men på samme måde, som vi mennesker indgår i fællesskaber, der er afgørende for
vores overlevelse som individer, gør bakterierne det også. For kigger man nærmere på disse
mikroorganismers liv, åbner der sig en verden, hvor millioner af bakterier lever i organiserede
samfund med arbejdsfordeling, konkurrence, krig, og alliancer.
Mange bakterier har også vist sig at have avancerede elektriske forbindelser mellem hinanden og
omgivelserne. De absolut største elektriske bakterier er de flercellede kabelbakterier, der ved hjælp
af indre elektriske ledninger forbinder processer over flere centimeters afstand. Kabelbakterierne
blev først opdaget for få år siden i Aarhus Bugt af forskere fra Aarhus Universitet under stor
international opmærksomhed. Siden har forskere verden over fundet kabelbakterier på bunden af
søer, floder og have overalt på Jorden. Bakterierne findes sågar også i grundvand, hvorfra deres
elektriske signaler kan afsløre, hvor forureninger ligger begravet.
Hør om de problemer, som bakterier skaber for læger og patienter, når det er nødvendigt for os at få
indopereret implantater – fx tænder, knæ eller hofter. Bakterier er nemlig i stand til at hæfte sig fast
til implantaternes overflader i vores kroppe, hvor de bygger et samfund, som skaber og lever under
en beskyttende kappe, hvor vores immunforsvar ikke kan nå dem, og hvor deres tolerance for
antibiotika når uanede højder. Hør også om, hvordan forskerne nu bruger nanoteknologi til at slå
infektioner omkring implantater ned, og om hvordan elektriske bakterier viser helt nye måder at
leve på ved at sende en elektrisk strøm fra den ene til den anden ende af bakterien.
Foredraget viser ny viden om, hvor snedigt bakterier formår at indrette sig med hinanden, og
hvordan det ændrer vores forståelse af naturen og muligheder for at kontrollere og anvende
bakterier.

 
Tirsdag den 5. november kl. 19-21
Mennesker i klimaets brændpunkter
Forelæsere: professor i klimaforandringer Sebastian H. Mernild, Nansen Centeret, Bergen og
journalisterne Lars From og Klaus Dohm, Jyllands-Posten.
 
Tag med to journalister på en rejse Jorden rundt til klimaets brændpunkter, hvor stadig mere
ekstremt vejr forandrer levevilkårene for helt almindelige mennesker, og hør klimaprofessoren sætte
disse menneskers skæbner ind i et videnskabeligt perspektiv.
Klima er et brandvarmt emne lige nu. Ifølge videnskaben er klodens klima under en
menneskepåvirket forandring. Isen smelter, temperaturen stiger, og vejret bliver mere ekstremt og
uforudsigeligt. Mennesker over hele kloden kommer i klemme. Hvordan påvirkes de af den nye
virkelighed? Og hvad er ifølge videnskaben fup, og hvad er fakta?
Tag med Jyllands-Postens journalister Lars From og Klaus Dohm ud på en klimarejse Jorden rundt
og mød mennesker i klimaets brændpunkter. Sammen med klimaprofessor Sebastian Mernild fra
klimaforskningscenteret Nansen Centeret i Bergen i Norge vil disse menneskers skæbner blive sat
ind i et videnskabeligt perspektiv: Hør fx om hvordan det påvirker indbyggerne i Stillehavsøstaten
Tuvalu, at isen smelter i Arktis, at verdenshavene opvarmes, og at havspejlet derved stiger. Og hør
om, hvad det gør ved det globale klima og indbyggerne i Brasilien, at regnskoven hvert år skrumper
med tusindvis af kvadratkilometer. Med baggrund i fakta om både befolkningsudvikling og klimaets
forandringer hører du også om, hvorfor det i Indien diskuteres at sætte en begrænsning på, hvor
mange børn inderne må få. For faktum er, at vi bliver flere og flere mennesker på kloden – med et
befolkningstal, som vil overstige 10 milliarder – hvilket ifølge mange forskere har afgørende
betydning for klimaet. Også herhjemme er der store konsekvenser i vente.
 
Tirsdag den 19. november kl. 19-21
Forædling af mennesket – før og nu
Forelæser: professor i zoofysiologi Tobias Wang, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

I starten af 1900-tallet spillede biologividenskaben en vigtig rolle i fremkomsten af arvehygiejne og eugenik. I dag skaber genterapi og genetiske tests etiske dilemmaer – fx når vi bliver syge, er pårørende, får børn eller fravælger at få dem. ”Er det et problem for menneskets fremtid, at alle mennesker, selv dem med fysiske og mentale handicap, får børn?” Sådanne spørgsmål spillede en vigtig rolle i samfundsdebatten i begyndelsen af 1900-tallet. Det blev forstærket af nye videnskabelige erkendelser. Ikke mindst af Darwins og Wallaces beskrivelse af, hvor vigtig selektion har været for evolutionen – altså udvælgelse af de individer, der har størst succes med at overleve og formere sig. Men også erkendelsen og genopdagelsen af munken og planteforskeren Gregor Mendels arvelighedslove. Hør om, hvorledes den spirende biologiske videnskab kom til at spille en vigtig rolle i fremkomsten af arvehygiejne og eugenik. ”Bør vi i dag omfavne den moderne genetiks enorme potentiale og anvende genredigering klogt?” Hør om, hvordan nutidens enorme landvindinger inden for genterapi og genetiske tests – fx fosterdiagnostik – skaber vigtige etiske dilemmaer, som flere og flere af os vil stifte bekendtskab med – fx når vi bliver syge, når vi er pårørende og når vi får børn eller fravælger at få dem. Foredraget henvender sig til alle med interesse for historie, bioteknologi, etik, biologi og moderne samfundsforhold.
 
Særlig info for gymnasier:
I gymnasieskolen har foredraget særlig relevans for fagene biologi, bioteknologi, historie og samfundsfag. I biologi på A-niveau dækkes således kernestofområder inden for genetik og evolution og supplerende stof inden for bl.a. bioetik, bioteknologi og medicin. I historie og samfundsfag kan foredraget bidrage til at vise eleverne, hvorledes viden om historien kan bidrage til at afdække og opnå større forståelse for komplekse problemstillinger i det senmoderne samfund. Foredraget egner sig desuden som en del af et tværfaglig forløb i SRP.
 
 
Foredragene foregår under "Offentlige foredrag i Naturvidenskab" - ofn.au.dk 
 
Med foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab har man mulighed for at komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab. Engagerede forelæsere holder foredrag om alle grene af naturvidenskaben.
Niveauet er højt, og man bliver udfordret, men man kan få udbytte af alle foredrag uanset sine faglige forudsætninger.
 
Foredragene bliver ikke offentlig tilgængelig på nettet efterfølgende.
 
Foredragene livestreames fra Søauditorierne, Aarhus Universitet til biografer, biblioteker, folkeuniversiteter, kulturhuse, foreninger, forsamlingshuse, gymnasier og skoler mv. i en lang række byer i Danmark og udlandet. Foredragsholderne er fysisk til stede i følgende byer: Foulum, Vejle og Aarhus (Søauditorierne). 
 
Foredragsserien arrangeres af Science and Technology, Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.