Billund Lufthavn 60 år
ved udviklingsdirektør/CDO Ronny K. Lilienvald, Billund Airport og Søren Bork-Pedersen, i lufthavnen 1969-2009
Tidspunkt: Tirsdag den 29. oktober, kl. 19.00
Menighedssalen i Billund Kirke/Billund Centret
Deltagelse: Gratis

Hvorfor kom der en lufthavn i Billund?

Der er to enkle svar på spørgsmålet:

  • Fordi områdets erhversvliv havde brug for en luftfart, der kunne give dem hurtige rejser i forbindelse med pleje af kunder og arbejdet med at skaffe nye i udlandet, og politikere og embedsmænds tiltagende administrative opgaver.
  • Fordi flyvevåbnet mente, at det ikke var foreneligt med den status den militære flyvestation Vandel havde, at den blev åbnet for civil luftfart.

Hvordan gik det?

Luftfart er meget påvirket af internationale politiske og økonomiske forhold. Med små tilbageslag betinget af af disse forhold har Billund Lufthavn formået - allerede for mange år siden - at vokse og udvikle sig til landets næststørste lufthavn ved at udnytte de muligheder luftfartslovgivningen gav både i den stærkt monopolregulerede periode og især efter den EF/EU-drevne liberalisering af den internationale luftfart.

Visioner for fremtiden

I en verden, hvor international handel og samkvem vokser i omfang og betydning, spiller luftfart en vigtig rolle ved at tilbyde et udbygget net af rute- og charter-flyvninger med passagerer og fragt. Samtidigt står det klart, at vækst og udvikling må foregå bæredygtigt, et aspekt, der har mange vinkler. Billund Airport har formuleret og arbejder dagligt på at gennemføre visionerne for en bæredygtig vækst, i den daglige drift, og i realiseringen af ideen om Airport City.

Første fly på åbningsdagen møder fortidens transtportmiddel

Lokalhistorisk Arkiv Grene Sogn åbner den 6. november en udstilling i Billund Centret om Billund Lufthavn gennem 60 år

 
Foredraget er arrangeret i samarbejde med: