Tak for sangen Carl Nielsen
ved Ida-Marie Vorre museumsinspektør Carl Nielsen museet og
organist Christine Toft Kristensen

Ida-Marie Vorre
foto Carl Nielsen museet.

Christine Toft Kristensen

Tidspunkt: Torsdag den 13. marts, kl. 19.00
Billund Centeret, Menighedssalen
Deltagelse: 60kr.

foto Carl Nielsen museet.

Carl Nielsen var en særdeles alsidig komponist. Mens han i udlandet primært er kendt for sin symfoniske musik til koncertsalen, forbinder mange danskere ham i høj grad med en lang række folkelige sange. Han har komponeret omkring 300 sange og er til stadighed den komponist, der er bedst repræsenteret i Højskolesangbogen. Denne aften vil vi se nærmere på sangkomponisten Carl Nielsen. Vi dykker ned i udvalgte sange. Ser på deres tilblivelseshistorie og sætter dem ind i en historisk kontekst. Undervejs vil der være rig lejlighed til selv at synge med - både på velkendte hits og mindre kendte melodier.

foto Carl Nielsen museet.

Foredraget holdes af Ida-Marie Vorre, cand.mag. i musik og siden 2006 museumsinspektør ved Carl Nielsen Museet og Carl Nielsens Barndomshjem. Netop Carl Nielsens sange er Ida-Marie Vorres speciale. Der venter en aften fyldt med masser af musik samt levende og begejstrende fortælling.

Undervejs i foredraget vil tilhørerne blive inviteret til at synge med på eksempler af Carl Nielsen-sange fra Højskolesangbogen. Organist ved Billund Kirke, Christine Toft Kristensen, vil spille til. Christine Toft Kristensen er desuden korleder for Billund Kantori, medlemmer herfra vil på et tidspunkt synge et potpourri af Carl Nielsen-sange. - Det bliver en helt lille koncert!

foto Carl Nielsen museet.

 
Foredraget er arrangeret i samarbejde med:
 
Grene Sogn
Grene Sogn