Folkeuniversitetet i Billund, klik.
En sten i Grønland, der forandrede Jordens historie

Tidspunkt: Onsdag den 24. januar, kl. 19.00-20.00
Billund Bibliotek, Billund Centret
Gratis adgang

Er man nysgerrig på at forstå jordens historie og livets opståen, kan det være en god idé at rette blikket mod Grønland. Her findes intet mindre end nogle af verdens ældste bjergarter.

Minik Rosing, der er professor i geologi ved GLOBE Institute på Københavns Universitet, har studeret de grønlandske bjergarter igennem mere end fire årtier. I stenene har han fundet spor efter fotosyntese, som danner grundlag for livet på jorden.

Rosing er anerkendt verden over for sin forskning. Ikke mindst for at have opdaget de tidligst kendte tegn på liv på Jorden. Det gjorde han i 3,8 mia. år gamle bjergarter fra Isua nordøst for Nuuk i Grønland. Til denne livestream kan du høre ham fortælle om, hvad der gør grønlandske sten helt særlige for jordens historie.

45 minutters oplæg og 15 minutters spørgsmål. Livestreamingen modereres af Noa Kjærsgaard Hansen og fungerer som optakt til Århundredets Festival, der i Aarhus den 08.-17. marts 2024 sætter fokus på NORDEN. Realiseres med støtte fra Nordea-fonden.


Minik Rosing

Livestreamet er en del af Århundredets Festival 2024 med temaet NORDEN. Initiativet realiseres med støtte fra Nordea-Fonden. Se mere på www.aarhundredetsfestival.dk

Foredraget er arrangeret i samarbejde med: