Folkeuniversitetet i Billund, klik.

Sandhed og magt: konspirationsteorier i USA (og Danmark)

Foredrag ved: Kasper Grotle Rasmussen, lektor i historie ved SDU, forsker i USA's politik. - Kasper er opvokset i Billund og er student fra Grindsted Gymnasium.

Tirsdag den 7. februar kl. 19:30 i Mødelokale 1 i Billund centret. se bem. nederst.

Entré: Gratis

Står Demokraterne i USA bag en stor pædofil sexring? Var COVID-19 et stort svindelnummer lavet af Bill Gates og verdenstoppen? Hvem slog i virkeligheden JFK ihjel og var 9/11 et inside job? Konspirationsteorier om magtmisbrug er overalt. I Danmark, Europa og ikke mindst USA, ser de ud til at have vundet indpas i den offentlige debat og særligt på de sociale medier. Men hvad er konspirationsteorier egentlig for en størrelse, hvad er deres historie og deres betydning for vores hverdag. Er de en trussel mod demokratiet, eller er der faktisk positive elementer i dem? Disse spørgsmål og mange flere bliver omdrejningspunktet for foredraget, hvor jeg også håber at høre om jeres holdning til alt fra de mest gakkede teorier til de seriøse bekymringer, de ofte dækker over.

Foredraget arrangeres i samarbejde med Billund Bibliotekerne

 

 
 

 

Bem.: I henhold til nye vedtægter for Folkeuniversitet i Billund holdes umiddelbart forud for Kaspers foredrag en generalforsamling, måske bedre forstået som et årsmøde.

Generaforsamlingen/årsmødet holdes fra kl. 19:00 til 19:30, hvor foredraget begynder. Alle er velkomne til at deltage i generalforsamlingen/årsmødet.